Ophobning af mælkesyre ved metforminbehandling

Om forskningsoversigten

Formålet med denne forsknings­oversigt var at undersøge, om brugen af metformin (en blodsukkersænkende tabletbehandling) gav en øget mængde mælkesyre (laktatacidose) i blodet og dermed førte til et fald i blodets pH-værdi. Hvis pH-værdien falder, bliver blodet for surt, og det er en farlig tilstand i kroppen.

Hvad er hovedresultaterne i forskningsoversigten?

Følgende resultater blev fundet:

• I de 347 inkluderede forskningsstudier blev der ikke fundet nogen personer med dødelig eller ikke-dødelig laktatacidose. Dette var tilfældet både i gruppen af personer i metforminbehandling samt i kontrolgruppen, som ikke var i metforminbehandling.
• Det blev beregnet, at der per 100.000 år var 4,3 tilfælde af laktatacidose i gruppen i metforminbehandling og 5,4 tilfælde i gruppen, som ikke var i metforminbehandling.
• Der blev ikke fundet nogen forskel i mælkesyreniveauet i blodet hos dem, som var i metforminbehandling sammenlignet med dem, som ikke var i behandling.
• Der blev derfor ikke fundet nogen tegn på, at metformin øger risikoen for laktatacidose hos personer type 2-diabetes.

Hvad blev undersøgt i forskningsoversigten?

Metformin er en hyppig anvendt tabletbehandling, der gør, at man optager mindre sukker fra kosten, samt øger følsomheden overfor insulin. På den måde hjælper metformin med at sænke blodsukkeret hos personer med type 2-diabetes. Metformin har i store studier vist at sænke dødeligheden i forhold til andre lægemidler i behandlingen af type 2-diabetes. Der har dog været en mistanke om, at metformin øgede risikoen for en øget mængde mælkesyre i blodet førende til en forsuring af blodet, hvilket bl.a. har ført til, at man ikke giver metformin til patienter med kroniske sygdomme, der i sig selv kan lede til laktatacidose. Det er sygdomme som hjerte-, nyre- og leversygdomme samt patienter med høj alder.

Studier frem til oktober 2009 blev gennemgået i denne forskningsoversigt.