Klog på Diabetes
Nem adgang til undervisningsmateriale om diabetes for fagpersoner på f.eks. plejehjem og bosteder. Fokus er på undervisning baseret på cases og praktiske eksempler.
Klog på Diabetes er for dig, der underviser kollegaer og personale på f.eks. et bosted eller et plejecenter i grundlæggende viden om diabetes. Hjemmesiden giver nem adgang til undervisningsmateriale og konkrete idéer til aktiviteter, der kobler læring tæt til den daglig praksis.
Materialebank og praksisnær inspiration
Materialet bygger på, at undervisning har størst effekt, når den tager udgangspunkt i konkrete opgaver og udfordringer i arbejdet med borgere med diabetes. Derfor indgår bl.a. cases og praksisnære eksempler, som understøtter omsætning af viden til handling.
På siden findes forslag til undervisningsforløb, som kan bruges som færdige oplæg eller sammensættes af udvalgte elementer, så de passer til den konkrete undervisningssituation.
| Klog på Diabetes er udviklet i et samarbejde mellem de fem Steno Diabetes Centre i Danmark. |