Nyt dansk diabetesregister
Forskere ved Steno Diabetes Center Copenhagen (SDCC) har udarbejdet et nyt dansk diabetesregister baseret på data fra fem registre.
Forskere ved Steno Diabetes Center Copenhagen (SDCC) har udarbejdet et nyt dansk diabetesregister baseret på data fra fem registre:
- Landspatientregisteret
- Lægemiddelstatistikregisteret
- Sygesikringsregisteret (fodterapiydelser)
- Dansk Voksen Diabetes Database
- DiaBase (øjenscreeningsdatabase for personer med diabetes).
Den vigtigste forskel mellem det nye diabetesregister og Sundhedsdatastyrelsens Register for udvalgte kroniske sygdomme (RUKS) er, at det nye diabetesregister også indeholder oplysninger fra Sygesikringsregisteret, Dansk Voksen Diabetes Database og DiaBase.
I dette register er alle danskere med diabetes talt med uanset alder, hvorimod andre opgørelser kun har personer over 18 år med.
I det nye register menes personer med type 1-diabetes at være registreret så præcist som muligt.
Læs rapporten, hvor etableringen af det nye diabetesregister beskrives (PDF)