Projekt Bydelsmødre
I Projekt Bydelsmødre uddannes ressourcestærke indvandrerkvinder i emner som sundhed, børneopdragelse og kvinders rettigheder.
Bydelsmødre er et koncept målrettet kvinder, som det offentlige har svært ved at nå. Formålet er at give kvinder information og støtte, så de kan tage kontrol over eget liv.
Bydelsmødre består primært af kvinder med etnisk minoritetsbaggrund, der gennemgår en grunduddannelse på 14 moduler. Kvinderne laver opsøgende arbejde for at etablerer tillidsfulde og ligeværdige samtaler med kvinder på deres modersmål. På den måde guider de fx kvinder til familierådgivning, borgerservice, gymnastik, eller sundhedsplejersken.
Indhold
Hos Bydelsmødrenes Landsorganisation finder man vejledninger om, hvordan man opstarter og forankrer Bydelsmødre-konceptet.
Læs mere om Bydelsmødre hos Bydelsmødrenes Landsorganisation
For mere information kan man kontakte Bydelsmødrenes landssekretariat via Fonden for Socialt Ansvar.
Find kontaktperson hos Bydelsmødrenes landssekretariat
På Landsorganisationen Bydelsmødres hjemmeside er der en række evalueringer. De dækker såvel mulige effekter for kvinderne og samfundsøkonomiske analyser.